Autisme og ADHD
kan gøre hverdagen mere krævende – både for barnet, den unge og familien. Det kan handle om struktur, energi, sociale relationer eller følelsen af hele tiden at skulle bruge ekstra kræfter.
Autisme
Autisme
Autisme er en anderledes måde at opleve, forstå og navigere i verden på. Det kan påvirke sociale relationer, kommunikation, sanseoplevelser og behovet for forudsigelighed i hverdagen.
Mange børn og unge med autisme bruger mange kræfter på at forstå sociale situationer, håndtere forandringer eller skabe overblik i en hverdag, som kan opleves mere kompleks og krævende end omgivelserne umiddelbart ser.
Samtidig rummer autisme ofte særlige styrker som fordybelse, loyalitet, ærlighed, kreativ tænkning og en evne til at se detaljer, som andre overser.
For børn: “Autisme betyder, at hjernen arbejder lidt anderledes. Nogle børn med autisme kan have svært ved at forstå, hvad andre tænker eller mener, og nogle kan blive utrygge, når ting ændrer sig. Til gengæld har mange også særlige interesser og er rigtig gode til bestemte ting.”
Hvordan kan autisme vise sig i hverdagen?
Autisme ser forskelligt ud fra person til person, men mange børn, unge og voksne oplever udfordringer med sociale relationer, forandringer, sanseindtryk eller det at skabe overblik i hverdagen.
Nogle bruger mange kræfter på at forstå sociale spilleregler og aflæse andre mennesker. Andre bliver hurtigt overbelastede af støj, krav eller uforudsigelighed. For nogle kan det være svært at komme i gang med opgaver, håndtere skift eller regulere energi gennem dagen.
Når omgivelserne ikke forstår disse udfordringer, kan det føre til frustration, konflikter, mistrivsel eller følelsen af ikke at slå til. Derfor kan det være hjælpsomt at få støtte til at forstå egne reaktioner, finde strategier og skabe en hverdag, der passer bedre til den måde, man fungerer på.
Generelt: “Autisme er ikke en sygdom, men en anderledes måde, hjernen fungerer på. Det kan betyde, at en person har særlige udfordringer, men også særlige styrker. Det vigtigste er at være forstående og støttende, så alle kan få de bedste muligheder for at trives.”
For børn: “Folk med autisme kan have lidt sværere ved nogle ting, som at lege med andre børn eller forstå, hvordan andre har det. De kan også blive forstyrret, hvis tingene ikke er som de plejer. Men de er også ofte rigtig gode til bestemte ting, som at huske mange detaljer, være super gode til at bygge ting eller vide meget om deres interesser.”
Mange unge og voksne med autisme oplever, at ting som struktur, sociale relationer og hverdagens krav kan kræve langt mere energi, end omgivelserne er klar over.
Det kan være svært at skabe overblik, håndtere forandringer eller finde ro, når der er mange indtryk på én gang. Nogle oplever også, at misforståelser og konflikter opstår, fordi de opfatter situationer anderledes end andre, eller fordi de har brug for mere tydelighed og forudsigelighed.
For mange handler det ikke om manglende vilje, men om at hverdagen ganske enkelt stiller flere krav til energi, koncentration og tilpasning. Derfor kan almindelige situationer som skole, uddannelse, sociale arrangementer eller skift i planer opleves mere krævende, end omgivelserne umiddelbart ser.
Når man gennem længere tid bruger mange kræfter på at få hverdagen til at fungere, kan det påvirke både selvværd, trivsel og troen på egne evner. Mange bliver mødt med forventninger om at kunne det samme som alle andre, samtidig med at de kæmper med udfordringer, som ikke altid er synlige for omverdenen.
Samtidig rummer autisme ofte mange styrker. Mange har en stor loyalitet, ærlighed, evne til fordybelse og en særlig opmærksomhed på detaljer. Når man får en bedre forståelse af sine udfordringer og styrker, bliver det ofte lettere at skabe en hverdag med mere ro, trivsel og overskud.
ADHD
ADHD handler om meget mere end uro og koncentrationsvanskeligheder. For mange børn, unge og voksne kan det påvirke både hverdagen, relationerne og troen på egne evner.
Det kan være svært at skabe struktur, holde overblik, komme i gang med opgaver eller afslutte det, man er begyndt på. Mange oplever også, at energiniveauet svinger meget, og at almindelige krav kan føles overvældende, særligt i perioder med stress eller mange indtryk.
Nogle kæmper med impulsivitet eller stærke følelser, mens andre bruger mange kræfter på at holde sammen på sig selv i løbet af dagen og derfor kommer hjem udmattede. For mange kan det være frustrerende igen og igen at opleve, at man gerne vil, men har svært ved at få det til at lykkes i praksis.
Når udfordringerne ikke bliver forstået, kan det påvirke både selvværd og trivsel. Mange børn og unge med ADHD oplever gennem livet at få kritik for noget, som i virkeligheden handler om den måde, deres hjerne fungerer på.
Samtidig rummer ADHD ofte mange styrker. Mange er kreative, idérige, engagerede og tænker hurtigt. Med den rette forståelse og støtte bliver det ofte lettere at skabe en hverdag, hvor både udfordringer og styrker får plads.
Mennesker med ADHD kan have svært ved at fokusere på opgaver i længere tid eller undgå at blive distraheret.
De kan også være mere impulsive og have svært ved at sidde stille. Men mange med ADHD er også meget kreative, energiske og gode til at tænke hurtigt og løse problemer.”
Generelt: “ADHD er en neurologisk tilstand, der gør det udfordrende for en person at fokusere, organisere sig eller styre sin impulsivitet. Det kan påvirke dem i skolen, på arbejdet eller i sociale situationer. Samtidig har mange med ADHD også styrker som høj energi, kreativitet og evnen til at tænke hurtigt i pressede situationer. Det vigtigste er at forstå og støtte mennesker med ADHD, så de kan bruge deres styrker på en positiv måde.”
Hvad vil det sige at samregulere?
Børn lærer ikke at regulere deres følelser alene. De lærer det gennem relationer.
Når et barn bliver uroligt, ked af det, frustreret eller overvældet, vil det ofte søge hjælp til at finde ro igen. Her har vi som voksne en vigtig rolle. Barnet aflæser vores ansigtsudtryk, tonefald, kropssprog og energi for at vurdere, om situationen er tryg.
Derfor kan vores egen ro være med til at skabe ro hos barnet. Ikke fordi vi skal være perfekte eller aldrig blive frustrerede, men fordi barnet har brug for en voksen, der kan hjælpe med at bære de svære følelser, indtil barnet selv kan håndtere dem.
Samregulering kan se forskellig ud fra barn til barn. For nogle er det nærvær, en rolig stemme eller et kram. For andre kan det være humor, leg, bevægelse eller blot det at blive mødt med forståelse.
Når børn igen og igen oplever at blive mødt med omsorg, forståelse og tryghed, styrkes deres evne til gradvist selv at regulere følelser, håndtere modgang og passe på sig selv.
Det vigtigste er ikke at fjerne barnets følelser, men at hjælpe barnet med at være i dem uden at føle sig forkert.
Det vigtigste er ikke at fjerne barnets følelser, men at hjælpe barnet med at være i dem uden at føle sig forkert.
For nogle familier kommer samregulering naturligt, mens andre oplever at sidde fast i konflikter, misforståelser eller en hverdag præget af stress og udmattelse. Her kan det være hjælpsomt at få støtte til at forstå barnets reaktioner og finde nye måder at møde hinanden på.
Små ændringer i måden vi forstår og møder barnet på, kan ofte skabe mere ro, færre konflikter og større trivsel for hele familien.