Tilbage til Læsestof

Er du forælder til et barn der holdes udenfor?

21 mar

Er du forældre til et barn der holdes udenfor?

Jeg oplever i stigende grad, at børn ikke trives i skolen. Der foregår en masse mellem klassekammeraterne, som lærerne ikke er vidende om. Det kan være børn, der bliver udelukket af fællesskabet, og som hele tiden skal bruge kræfter på at samle mod og søge accept hos de andre.

Den seneste nationale trivselsmåling blandt skoleelever viser, at ca. 20 % af eleverne i 4. til 6. klasse kun en gang imellem, sjældent eller aldrig er glade for at gå i den klasse, de går i. Tallet er lidt forskelligt for piger (22,2%) og drenge (18,2%), men budskaber er altså, at omkring 2 ud af 10 elever ikke er glade for klassen. Her taler vi ikke om at være glad for lærerne eller fagene, men udelukkende om det sociale liv i klassen.

Forestil dig, at du stort set aldrig er glad for at være i klassen, og at det er den gruppe, du hører til og skal være i mange timer hver eneste dag, ja mange år.

Forestil dig, at der er gruppearbejde og læreren siger, at i selv skal danne grupperne. Forestil dig så, at være det barn der er tilovers, eller at være den sidste der bliver valgt. Forestil dig, at grupperne dannes af læreren, og du ser dine klassekammeraters skuffelse og blikke til hinanden, fordi de skal være i gruppe med dig.

Forestil dig, at der næsten aldrig er nogen der spørger, om du har lyst til at være sammen efter skole, og når det en gang i mellem sker, så skyldes det, at du skal hjælpe med noget, eller noget den anden gerne vil opnå. Det kan fx være noget med lektier eller noget med computerspil, som jeg ser som nogle konkrete eksempler i min hverdag.

Forestil dig den glæde og det håb der opstår hos dig, når en fra klassen pludselig ønsker at kigge forbi. Endelig en der vil være sammen med dig, taler pænt og smiler til dig.

Forestil dig så, hvordan det føles, når de kun vil være sammen med dig fordi du skal hjælpe med lektier eller computerspil. At de lynhurtigt smutter ud af døren og væk, så snart de har fået, hvad de kom efter og dagen efter i skolen, er du atter luft. Det er en smertende oplevelse, som er svær at beskrive, tale om og erkende.

Jeg møder dagligt børn og unge, for hvem det er dagligdag at stå uden for klassens fællesskab. Forældrene er godt klar over det, men det kan være svært at få lærer og andre til at gå ind i det og forstå alvoren af det. Forældrene står magtesløse midt i det. De kæmper en kamp for at hjælpe og støtte deres barn – uden at noget ændre sig.

Både den der holdes udenfor fællesskabet, og dem der holder andre udenfor fællesskabet, har brug for hjælp.

Med min lærerbaggrund og fortsatte tilknytning til en skole, ved jeg hvordan jeg kan samarbejde med lærerne, forældrene og barnet, så tingene ændre sig. Det er vigtigt, at barnet genvinder troen på sig selv og troen på, at barnet er værd at være sammen med. Barnet må ikke have den opfattelse, at der er noget galt med det og må ikke gå rundt med en konstant skyldfølelse. Et barn der holdes uden for og ikke oplever glæden ved at være en del af fællesskabet i klassen, giver ar på sjælen. Børn der har været udsat for den grove mobning, det er, at blive holdt uden for af fællesskabet, tager det med sig i voksenlivet.

At et barn holdes uden for, er ikke kun et problem for barnet selv. Det er et problem for hele den kultur, der er i klassen, og her bærer alle en del af ansvaret. Vi kender det alle, at vi som barn på et eller andet tidspunkt, har være vidne til klassekammerater, der blev holdt uden for. Det var ikke rart, men vi gjorde intet, fordi vi var bange for, at det pludselig ville være os selv,der blev holdt udenfor.

Barnet kan ikke ændre på, hvad andre gør, men barnet kan lære at ændre på hvordan det selv reagere på det, andre gør.

Vi kan ikke bestemme, hvem andre skal kunne lide, men vi kan fortælle dem hvad deres handlinger gør ved andre, så dem der holder uden for og mobber får lyst til at agere anderledes.

Ikke kun det barn, der holdes uden for, og dets forældre står med et uoverskueligt problem. Også forældrene til det barn eller de børn, der mobber oplever et svært problem. De føler sig anklaget for ikke at være gode forældre, at andre synes deres børn er onde.

Benægtelse eller at skyde skylden på andre er en naturlig reaktion. Det vigtigste for alle er, at erkende problemet. Kun på den måde kan alle være med til at hjælpe de børn, der holdes uden for, og de børn der holder uden for, uanset om det er de aktive mobbere eller dem, der passivt medvirker.

At børn holdes uden for klassens fællesskab er et kæmpe problem for de børn, det rammer, og det er forældrenes og lærernes ansvar at stoppe det.

Jeg kan som rådgiver hjælpe det barn og dets forældre, som er ramt af det at blive holdt uden for, og samtidig kan jeg etablere et samarbejde med lærerne til den konkrete klasse, og dermed sætte en proces i gang. Det kræver fælles erkendelse og samarbejde. Min erfaring er, at alle parter er lydhøre og åbne, når jeg tilbyder at samarbejde og hjælpe. Alle parter har et fælles mål, nemlig at hjælpe børnene.