Travlhed eller stress
Det kan være svært at vide, hvornår du blot har meget travlt, og hvornår du er decideret stresset.
Sund stress eller skadelig stress
Nogle bruger betegnelsen “sund stress” om ekstra travlhed i en begrænset periode, der ikke har eftervirkninger og “skadelig stress”, når stress bliver mere kronisk og påvirker hverdagen negativt. Når jeg i artiklen bruger ordet stress, svarer det til begrebet “skadelig stress”.
Når du blot har meget travlt, så kan det være fordi, du i en tidsbegrænset kort periode har ekstra mange opgaver. Måske har du i et par måneder travlt i forbindelse med en opgave på dit arbejde eller med et projekt i hjemmet. Det ville ikke nødvendigvis medføre stress. Tværtimod ville du ofte kunne gå til de ekstra opgaver med overskud, engagement, idéer eller drive.
Det er ikke farligt at have ekstra travlt i en periode
Det behøver ikke føles legende let, når du har ekstra travlt og du er nødsaget til at presse kroppen mere i en periode. Men det er ikke farligt, og kroppen kan sagtens klare det i kort tid. Når du har løst opgaven eller afsluttet projektet, så vil du oftest fyldes med glæde og tilfredshed over, at du er kommet i mål og derfor ikke længere behøver at presse dig selv ekstra meget. Dette er en helt normal reaktion og tilfredshedsfølelse, når kroppen atter vil kunne slappe af, og alt vender tilbage til det ”normale”.
Hvis du til gengæld er stresset, så oplever du ikke den glæde og tilfredshed ved at være kommet i mål.
Du registrerer knap nok, at du afslutter en opgave, da der ligger så mange andre opgaver og venter. Du afslutter derfor opgaver uden rigtigt at registrere det eller glæde dig over det. Du er allerede gået i gang med næste opgave på din lange to-do liste. Der er altså ingen glæde eller øget energi forbundet med afslutning af opgaver.
Når kroppen udsættes for stress
Når kroppen udsættes for stress, frigives der store mængder af hormonerne adrenalin og kortisol. For meget adrenalin og kortisol giver dig søvnløse nætter, får din puls til at stige og dit hjerte til at banke hurtigere.
Kortisol skal hjælpe dig med at holde dig vågen om dagen og kunne sove om natten, men når du rammes af stress, oplever du ofte det modsatte.
Du vil føle dig udmattet uden at kunne finde ro. Når du vågner kl. 2 – 3 stykker om natten, vil du have svært ved at falde i søvn igen.
Dagen efter vil du føle dig træt, opgivende og mangle glæde. Du vil langt fra have dit normale overskud til at løse opgaver eller forholde dig til andre personer. Du begynder at miste din energi og din kraft.
Kortvarig stress
Vi har alle oplevet kortvarig stress. Det kan være i forbindelse med planlægning af bryllup, konfirmation eller lign. Det kan også være i forbindelse med deadlines på dit arbejde. Altså, situationer hvor du er ekstra presset i en kort periode. Kortvarig stress er ikke farligt eller skadeligt for kroppen.
Legoklodser
Forestil dig at dit overskud og dine ressourcer svarer til 5 legoklodser hver eneste dag. Der ligger altså 5 legoklodser foran dig hver dag i alle ugens syv dage. Hvis du om mandagen har brugt dagens 5 legoklodser kl. 16, men stadigvæk har ting der skal ordnes, så kan du låne en legoklods fra tirsdag. Du har nu 6 legoklodser om mandagen og 4 til tirsdag. Der sker intet ved at låne legoklodser fra næste dag, men hvis du hver eneste dag låner en klods eller to, så er du til sidst i konstant underskud, og din krop risikerer at reagere med stress.
Langvarig stress
Når du har været stresset i en længere periode, så påvirkes et lille område i din hjerne som kaldes Amygdala.
Amygdala hjælper dig blandt andet med at håndtere frygt og angst. Når du har haft stress i længere tid, vil amygdala begynde at overreagere. Du vil pludselig opleve angst eller frygt for situationer eller ting, du ikke tidligere har reageret på. Det kan være, du pludselig ikke tør at køre bil eller handle ind. Det kan også være en frygt for at fejle på arbejdet eller ikke at præstere godt nok.
Du kan også have svært ved at se løsninger og muligheder. Til sidst føler du dig presset og bliver nedtrykt.
Når amygdala påvirkes bliver du dårligere til at huske, har svært ved at formulere dig og kan miste tråden. Dette kan gøre dig irritabel og måske også påvirke dit selvværd. De fleste vil forsøge at kompensere ved at arbejde og præstere mere. Det er en ond spiral.
Uro i kroppen, manglende lyst eller glæde, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritation og vrede, søvnløshed samt smerte et eller flere steder på kroppen, er nogle af de mest almindelige symptomer, der viser sig ved stress.
Sygemelding eller ej
Måske tænker du på en sygemelding som en lettelse. At kunne tage stikket ud og ikke skulle kæmpe dig op om morgenen og afsted på arbejde til en arbejdsdag der allerede fra morgenstunden virker uoverskuelig. Ikke nødvendigvis fordi dit arbejde er skyld i din stress, men fordi du ganske enkelt ikke har overskud til noget som helst.
Måske bliver du fuldstændig rastløs og skrækslagen ved tanken om en sygemelding.
Uanset hvordan du reagerer, så er det vigtigt, at du hurtigt får hjælp til at forstå din stress og kunne samarbejde med dig selv, så du ikke fortsætter med at udsætte dig selv for stress.
De fleste arbejdspladser vil gerne hjælpe deres medarbejdere med timer hos en coach, terapeut eller psykolog allerede før en sygemelding med stress.
Det kan være svært at mærke efter, hvad der skal til, for at du gradvist kan få det bedre. Det er ikke meningen, at du skal stå med det alene.
Hvis du kontakter mig eller en anden terapeut med speciale i stress, så vil du hurtigt kunne mærke, hvad der er bedst for dig. Når du er afklaret, er det meget lettere for dig at gå til din arbejdsgiver med forslag om andre arbejdsopgaver, nedsat tid eller en hel sygemelding i en periode.
Stress skal tages alvorligt
Stress er en tilstand og ikke en sygdom i sig selv, men stress skal tages alvorligt, da det kan føre til sygdomme både fysisk og psykisk.
Behandling af stress
Jeg tilbyder metakognitiv terapi til behandling af stress. Det er en meget effektiv terapiform, så du allerede efter 2 – 3 samtaler vil opleve en ændring i din tilstand. Du bliver opmærksom på symptomerne og får enkle redskaber til at håndtere stress i din dagligdag.
Du vil blandt andet opleve:
- At du får din nattesøvn. Det mindsker din angst, du får hurtigt mere overskud og overblik.
- At du kan genkende dine egne stresssignaler og undgå tilbagefald.
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig for at få hjælp til at forstå, mestre og forebygge din stress.
Med venlig hilsen
Pia-Emilie
Metakognitiv terapeut