Når ens barn ikke har det godt
Det kan være svært at være forælder til en teenager, der mistrives. Mange står med følelsen af ikke længere at vide, hvordan de bedst hjælper.
Når ens teenager ændrer sig, trækker sig mere tilbage eller begynder at mistrives, påvirker det ofte hele familien. Mange forældre oplever bekymring, tvivl og følelsen af hele tiden at forsøge at finde den rigtige måde at hjælpe på.
Nogle oplever flere konflikter hjemme. Andre oplever afstand, tavshed eller en teenager, der ikke længere vil tale om det, der er svært. Mange forældre kommer til at føle sig alene med ansvaret og usikre på, hvad der er normalt, og hvornår de skal reagere.
Forældresamtaler handler ikke om at finde hurtige løsninger eller placere skyld. Det handler om at skabe mere forståelse, ro og overblik i en situation, der ofte føles følelsesmæssigt overvældende.
Når din teenager ændre sig
Teenageårene er en periode med store forandringer. Det er helt normalt, at teenagere søger mere selvstændighed, har større behov for privatliv og orienterer sig mere mod venner og sociale fællesskaber.
Men nogle gange bliver forandringerne større og mere belastende – både for teenageren og familien omkring dem.
Det kan være:
- skolefravær eller modstand mod skole
- social tilbagetrækning
- angst eller overtænkning
- konflikter hjemme
- tristhed eller uro
- manglende overskud
- en teenager der virker mere lukket eller presset
Mange forældre beskriver det som følelsen af ikke længere helt at kunne “nå ind” til deres barn som før.
Tvivlen som forælder
Når ens teenager mistrives, følger der ofte mange tanker og spørgsmål med som forælder.
Mange tænker:
- “Presser jeg for meget?”
- “Giver jeg for meget plads?”
- “Gør jeg det værre?”
- “Hvordan hjælper jeg bedst?”
Nogle forældre bliver meget forsigtige af frygt for at gøre noget forkert. Andre kommer til at presse mere på, fordi bekymringen fylder.
Begge dele giver mening.
Det kan være svært at navigere i balancen mellem omsorg, grænser, støtte og bekymring, når man samtidig selv er følelsesmæssigt påvirket af situationen.
Når bekymringer og konflikter fylder
Mange familier oplever, at mistrivsel hos teenagere også påvirker relationerne derhjemme.
Det kan skabe:
- flere konflikter
- dårlig stemning i hjemmet
- frustration og afmagt
- følelsen af at gå på listefødder
- bekymringer der fylder hele dagen
Nogle forældre beskriver, at hele familien gradvist kommer til at tilpasse sig mistrivslen. Fokus bliver ofte på at undgå konflikter eller forsøge at få hverdagen til at fungere.
Når man står i det over længere tid, kan man som forælder selv blive mentalt belastet.
Samtaler med fokus på ro og forståelse
I forældresamtalerne er fokus ikke på at finde fejl eller skabe flere krav. Fokus er i stedet på at skabe:
- forståelse for det, der sker
- ro i situationen
- overblik over mønstre og belastninger
- realistiske næste skridt
Mange forældre oplever lettelse i at få sat ord på det, de står i, og blive mødt uden skyld eller hurtige forklaringer.
Ofte handler det ikke om at gøre mere, men om at forstå mere.
Mange forældre går længe med bekymringerne alene. Ofte fordi de håber, at det går over af sig selv, eller fordi de er usikre på, om deres bekymring er “alvorlig nok”.
Men man behøver ikke stå alene med det, før det bliver helt fastlåst.
Nogle gange kan det gøre en stor forskel at få hjælp til at forstå situationen tidligere i forløbet.
Hvordan kan du bedst hjælpe din teenager
Det kan være både følelsesmæssigt og mentalt krævende at være forælder til en teenager, der mistrives. Når bekymringer, konflikter eller usikkerhed fylder meget, kan det være hjælpsomt at få støtte til at skabe mere ro, forståelse og retning.
Teenagere har stadig brug for trygge voksne omkring sig – også når de virker som om, de helst vil klare det hele selv.