Når vi frygter, at andre skal opdage vi ikke er gode nok
Tænker du tit over, hvordan andre opfatter dig? Grubler du jævnligt over, hvordan du opførte dig i en given situation? Er dine tanker om dig selv til tider for negative?
Så vil du sikkert kunne genkende noget af dig selv i denne artikel.
Hvad mon andre tænker om dig
Det kan være svært ikke bare en gang imellem at blive fanget af tanken om, hvordan andre opfatter og ser én. Problemet er ikke, at sådanne tanker eksisterer. Det er menneskeligt at ville accepteres af sine omgivelser. Problemet opstår, hvis dine tanker tynger dig i din hverdag og i værste fald plager dit selvværd i en sådan grad, at det bliver permanent påvirket.
Når troen på dig selv svigter
Hvis du tænker meget på om du er god nok, har du sikkert flere gange prøvet at stå i en situation, hvor du mister dit mentale fodfæste.
Kroppen har det med at reagere fysisk, når man føler sig psykisk presset. Dine hænder kan begynde at svede. Du rødmer, og dine stemmeføring bliver usikker.
Måske får du svært ved at danne sætninger. Din vejrtrækning ændrer sig, og dit hjerte banker hurtigere. Måske begynder du at få ufrivillige tics. Er der noget af det, du genkender?
Et sådan psykisk pres opstår oftest, når vi føler, vi skal præstere. Det kan eksempelvis være ved større sociale arrangementer, en fremlæggelse på arbejdet eller endda det at skulle være en del af en samtale med kollegaerne i frokostpausen.
En ubehagelig situation kan blive til mange
Situationer, hvor man føler sig psykisk presset, kan være meget ubehagelige, og en tanke kan opstå om, at lignende situationer skal undgås i fremtiden.
Det kan fremstå helt naturligt at undgå situationer, du føler dig utryg ved, men på den lange bane kan det skade dit selvværd yderligere. Endnu værre kan det betyde, at listen over situationer, du undgår, blot vokser.
Når du har oplevet en lang række nederlag
Et svækket selvværd over en længere periode påvirker din fortælling om dig selv. Din fortælling om dig selv er, hvordan du opfatter dig selv. Det er den indre historie, du fortæller om dig selv til dig selv. En sådan historie er i konstant forandring, fordi vi gennem tiden ændrer os som mennesker.
Omvendt den kan komme til at sidde fast et mørkt sted, hvis din egen historie er præget af en lang række oplevelser af nederlag. For at vende en sådan historie, skal du have succesoplevelser, og selv de mindste succesoplevelser kan hjælpe med at hive dig op igen.
“Hos Open Mind hjælper vi dig med at tro mere på dig selv.
Sammen gør vi kål på de ubehagelige fysiske og mentale reaktioner, du oplever i pressede situationer.
Det er slet ikke så svært som det lyder, når blot du ved, hvad du skal gøre.”
Følelsen af at blive afvist
Jeg havde en besøgende, som fortalte mig, at han flere gange havde oplevet at være midt i at fortælle en historie til nogen, og at vedkommende midtvejs havde vendt sin opmærksomhed bort.
Sådanne oplevelser kan let føles som et få et slag i ansigtet. En afvisning har det med at antage en karakter af skamfølelse. Ofte vender vi kritikken mod os selv, før vi vender den mod andre, men hvem er i virkeligheden den, som opfører sig kritiserbart i denne situation?
En tyngende indre dialog
Hvis du lider har et svækket selvværd, kan din indre dialog forud for en præstation være ekstremt opslidende og svær at afbryde, når den først er begyndt. Det kan især være problematisk, hvis du føler dig usikker omkring dagligdagsting som eksempelvis at tage på arbejde.
Hvis du frygter at opleve nederlag
I virkeligheden forholder det sig dog sjældent, som vi forestiller os.
Det kan være, at du forbereder scenarier gennem din indre dialog, hvor du minutiøst gennemgår alt, der kan gå galt. Måske giver en sådan gennemgang af skrækscenarier dig en vis tryghed, men omvendt skader det dit selvværd konstant at tænke i mulige nederlag.
Når du forsøger at bevise dit værd
For at modarbejde dårligt selvværd forsøger mange at overkompensere. Det kan eksempelvis være ved at tage for store arbejdsbyrder på sig. På den måde kan man føle, at man viser over for omverdenen, at man er noget værd. Det kan muligvis styrke dit selvværd kortvarigt, men det kan samtidig let blive nedslidende endeløst at skulle bevise sit værd om og om igen. Det er vigtigt at dit selvbillede ikke udelukkende afhænger af, hvad du kan præstere.
Svært at tage imod anerkendelse
Hvis har et svækket selvværd, håber du sandsynligvis på anerkendelse, hver gang du præsterer. Hvis ikke du får den, kan det være, du bliver skuffet. Samtidig kan det være, det bekræfter din frygt om, at du ikke er god nok. Omvendt kan dit dårlige selvværd gøre, at det er svært for dig at tage imod ros og anerkendelse.
Måske er det svært for dig at tro på, når dine omgivelser priser din indsats? Det kan være, det er svært for dig at tro på andres værdsættelse af dig som ægte.
Du er ikke født med et lavt selvværd
Som nævnt har din fortælling om dig selv stor indflydelse på dit selvværd. Det samme har, hvad og hvor meget du frygter. Eksempelvis vil en frygt for at komme i samtale med dine kollegaer i løbet af frokostpausen sætte spor på dit selvværd.
Man er ikke født med et lavt selvværd. Det er noget, man tillærer sig. Det sker ofte gennem bestemte oplevelser i éns liv, som man ubevidst gør til en del af ens egen fortælling. Det kan eksempelvis være, at du blev mobbet som barn, og at den følelse stadig sidder fast.
Alle har dårlige dage
Alle oplever at have negative tanker om sig selv. Alle har dage, hvor deres selvværd kan være nærmest ikke eksisterende. Det er en del af det at være menneske.
Enkelte dårlige dage betyder ikke, at du lider af lavt selvværd. Tværtimod betyder det, at dit overskud og humør medvirker til, hvordan du har det med dig selv en gælden dag.
Det er helt okay og normalt at have dårlige dage. Det er derimod vigtigt, at de dårlige dage ikke pludselig overtager og fortsætter med at gentage sig.
Det er ikke kun unge, som tumler med usikkerhed og svækket selvværd på daglig basis.
Du skal her møde Karen på 42 år, som har haft store problemer med sit selvværd, men som kom ud på den anden side.
En voksens fortælling om dårligt selvværd
Karen er akademiker, og selvom hun havde et godt og spændende job, havde hun det utrolig svært. Hun oplevede, at hun hele tiden var nødsaget til at bluffe i hverdagen. Kollegaerne og chefen troede, hun kunne mere, end det hun rent faktisk magtede. I virkeligheden følte Karen sig utilstrækkelig. Karen frygtede, at hendes kollegaer og chef en dag ville gennemskue hende og afsløre, at hun i virkeligheden var usikker og følte sig inkompetent.
Hver gang Karen lavede en fejl på arbejdet, oplevede hun det som et enormt nederlag. Hun følte sig skrøbelig og trak sig til sidst helt ud af det kollegiale fællesskab.
Hun havde flere gange – faktisk mange gange- skiftet job, fordi hun havde følt sig presset og stresset. Selvom hun tumlede med de følelser, kunne hun ikke sige fra, for hun var bange for, hvad andre ville tænke.
I Karens indre var der en konstant følelse af fiasko og utilstrækkelighed. Karen følte sig ofte som en bedrager, fordi hun ikke havde det overskud, hun imiterede. I længden kunne hun ikke holde til det. Hun kunne ikke opretholde facaden af en kvinde med et uudtømmeligt overskud.
Karen har det i dag godt. Hun har lært at sige fra, og hun er blevet mere åben over for sine kollegaer. Nu siger hun, hvis der er noget, hun ikke magter, og det skammer hun sig ikke over.
Det tog tid, men Karens selvværd har fået det bedre, og i takt med det er hendes overskud steget. Selvom hun stadig kan have dårlige dage, så ved hun, at de ikke bliver hængende for længe.
Hun har lært at håndtere dem.
Lad os hjælpe dig
Vi skal arbejde på, hvordan du reagerer på dine negative tanker, for at vi kan få din selvfølelse tilbage på sporet. Sammen sætter vi en stopper for nedbrydelsen af dit selvværd.
Jeg hjælper dig med at bygge det op igen, så det bliver stærkt, og så du igen kan tro på dig selv.
Du skal lære at elske dig selv – både på dine gode og dårlige dage – og det skal jeg nok give dig metoderne til.
Alt du skal gøre er at kontakte Open Mind. Resten klarer vi sammen, så du ikke længere skal stå alene.