Tilbage til Læsestof

Til dig som har drømme, du endnu ikke har turdet udleve

02 aug

Til dig som har drømme,
du endnu ikke har turdet udleve

Der kan være utrolig mange forskellige grunde til, at vi som mennesker ikke handler på det, vi drømmer om. Sjældne gange er vores drømme uopnåelige, men oftest er det os selv, der spænder ben for vores mål i livet. Men hvorfor er det sådan?

Mange har svært ved at finde modet til at handle på det, de inderst inde ønsker sig i livet. Det kan være, at de gør et forsøg eller to, men efter en smule modgang giver de hurtigt op igen. Det er oftest frygten for et nederlag, der skræmmer os. Vi har ikke lyst til at tabe ansigt ved at begive os ud i noget, vi måske ikke er helt vant til. I andre tilfælde handler det simpelthen bare om disciplin, og den kan for nogle være meget svær at fastholde.

Små og store drømme

Uanset om du vil opnå dine store eller små drømme i livet, så er det aldrig for sent at starte.

Det kan være, du har nogle meget konkrete mål såsom:

  • At flytte et andet sted hen. Måske endda udenlands?
  • At skrive en bog
  • Lære at sejle og købe en båd
  • Starte på den uddannelse du altid har ønsket dig

Eller nogle mindre konkrete mål:

  • Du ønsker forandringer i dit arbejdsliv, men du ved ikke, hvor du skal starte. Du er måske bange for at forlade din vante arbejdsplads, eller også ved du ikke, hvordan du skal sige til din chef, at du har brug for mindre arbejdstid, nye arbejdsopgaver eller noget helt tredje.
  • Du ønsker ændringer i dine sociale relationer. Måske vil du øve dig i at blive mere åben eller blive bedre til at tage kontakt til nye mennesker.

Uanset om dine mål er meget konkrete eller blot peger i en bestemt retning, så kan vi via en række redskaber hjælpe dig med at få dem opfyldt. Sammen tager vi det første skridt på vejen til at gøre dine drømme til virkelighed.

Sådan kommer du i gang

Fokuser på et skridt af gangen

Vi kan alle have gavn af at få sat ord på det, vi inderst inde går og drømmer om. Vigtigst af alt er dog at sætte ord på, hvad det egentlig ville kræve at opnå de drømme. Oftest er det langt mindre umuligt, end man skulle tro.

Målet kan ofte fremstå utrolig langt væk, når vi ser på det fra vores nuværende position. Hvis vi derimod får lagt og talt om trinnene på vejen derhen, så vil de fleste opleve, at deres inderste drømme faktisk er tættere på, end de først troede.

Opbyg dit selvværd og giv slip på din skam

Ofte er det vores indre skam eller frygt for at fejle, som forhindrer os i at opnå, hvad vi inderst inde ønsker. I nogle tilfælde kan de følelser være så stærke, at de helt afholder os fra at handle.

Det er derfor vigtigt, at vi arbejder med, hvorfor du mangler mod eller selvværd til at handle på det, du drømmer om.

Det er vigtigt, du føler og tror på, at du kan og fortjener at opnå dine mål. Hvis ikke du føler, at du er god nok til at opnå dine drømme, så er det en central tanke, vi skal have vendt om. Det hjælper vi dig med, så du kan få opbygget troen og modet på, at du kan opnå det, du ønsker.

Dine egne tanker om dig selv bør ikke stoppe dig fra at gøre, hvad du inderst inde ønsker.

Sammen opbygger vi dit mod og troen på dig selv. At arbejde med dit selvværd er et skridt på vejen.

Giv slip på dit traume

Det kan være, at du har en bestemt traumatiserende oplevelse, som du har svært ved at give slip på. Det kan meget vel være en oplevelse, hvor du føler, at du fejlede eller mislykkede. Ofte kan en sådan oplevelse fungere som en undskyldning for os. Det kan være, du tænker, at eftersom det gik galt for dig dengang, så må det altså også gøre det i fremtiden.

Det er vigtigt, at du ikke lader et nederlag spænde ben for dig. Sammen kan vi dykke ned i, hvad en sådan begivenhed har betydet for dig, og hvad der kan gøres for, at du bryder med de tankemønstre, den har skabt.

Bliv mere handlekraftig

For at opnå dine drømme er du nødt til aktivt at handle. Du er altså nødt til at foretage en handling, og det kan til tider virke som et ret stort skridt. Det kan fremstå lettere sagt end gjort, især hvis tanken om at gøre noget nyt gør dig utryg. Frygt ej, det er helt normalt at have det sådan. Vi skal nok hjælpe dig og give dig værktøjerne til at blive mere handlekraftig. På den måde får du værktøjerne til bedre at kunne opnå og handle på dine drømme i fremtiden også.

Undgå de negative tanker

Når du endelig begiver dig ud på rejsen i at realisere dine drømme, kan det virke skræmmende. Du kan føle dig usikker og utryg, men der er en lang større sandsynlighed for, at du opnår dine drømme, hvis vi arbejder på at udelukke de negative tanker, du døjer med om dig selv.

Det er i særdeleshed, når vi prøver at opnå noget, som betyder meget for os, at vi er ekstra bange for at fejle. Samtidig er det vigtigt at forstå, at det er okay at fejle, og at du ikke efterfølgende konstant minder dig selv om, de situationer du føler, du fejlede. Hvis du gør det, er det nemlig den måde, hvorpå de uhensigtsmæssige negative tanker og forestillinger om dig selv opstår. Det nytter ikke at fremhæve et nederlag som grunden til, at du ikke er i stand til at opnå succes. Det er nemlig sjældent at vejen hen til éns drømme udelukkende indeholder succesoplevelser, men det er okay. Det handler blot om at lære at håndtere og tackle de situationer, hvor det ikke går som forventet.

Hos Open Mind hjælper dig med at give slip på de negative tanker, så du frit kan opnå dine drømme, også selv hvis der er et par bump på vejen derhen.

Metakognitiv terapi

Vi giver dig et kærligt puf og nogle effektive redskaber, så du fremadrettet har langt lettere ved at tage beslutninger og handle på det, du ønsker at opnå i dit liv.

Hos Open Mind får du et forløb, som passer til netop dig og de udfordringer, du står med her og nu.

Lad os hjælpe dig med at handle på og opnå dine mål. Nogle ting kan være svære at gøre alene, derfor er vi her for dig, hvis du har brug for hjælp på vejen.

Via metakognitiv terapi kan vi omstrukturere, hvordan du tænker om dig selv. Med en sådan omstrukturering kan vi give dig modet og selvtilliden til at tro på dig selv.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre, hvad vi kan gøre for dig. Det er helt uforpligtende og kan være dit første skridt på vejen mod at opnå dine drømme.